Kør gratis med toget
DSB tilbyder i marts gratis transport mellem Aarhus og Aalborg
DSB vil have flere pendlere til at benytte toget mellem Aarhus og Aalborg, derfor tilbyder DSB gratis transport i fem arbejdsdage fra den. 7. - 25. marts.
- Mange bilister er tilbageholdende med at prøve toget. Det er særligt dem, vi ønsker at nå med det her tiltag. Når det er gratis at køre med toget, giver det større anledning til at prøve, og forhåbentlig kan prøveugen vise, at toget er et attraktivt alternativ til bilen, siger salgsdirektør i DSB, Anne-Lise Bach Sørensen.
Kampagnen kører i uge 10,11 og 12, og man benytter sig af tilbuddet ved at tilmelde sig DSB +more. Tilmeldingen er åben fra i dag og sker ved at sende en SMS med teksten PLUSMORE til 1919.
Tilbuddet gælder mellem Aarhus og Aalborg alle hverdage mellem kl. 04.00 - 09.00 og 15.00-18.00.