Kontanter udgår ikke alligevel

Plejecenter Kildegården i Skanderborg vil alligevel ikke fjerne muligheden for kontant betaling

01:49

1 af 2

Borgere på Plejecenter Kildegården i Skanderborg har modtaget et brev om, at de ikke længere kan benytte sig af kontant betaling.

Se: Dropper kontanterne

Det ville for eksempelvis Bent Bennetsen og hans kone, der hyppigt bruger plejecenteret, potentielt blive enden på deres gang i centeret.

Men der er sket en fejl. Brevet skulle slet ikke have været udleveret.

- Vi beklager, at vi har udleveret det her brev til borgerne, som har gjort dem unødvendigt bekymrede. Jeg kan godt forstå, når man læser brevet, at man kan få indtryk af, at man fremadrettet ikke kan betale med kontanter hos os, siger Jeanett Søborg, der er leder af Aktivitet på Plejecenter Kildegården i Skanderborg.

Det er nemlig ikke tilfældet. Man vil fortsat kunne benytte sig af kontant betaling på Plejecenteret, og det vil borgerne få besked om i et nyt brev.

I videoen øverst i artiklen kan du få hele historien og møde Bent Bennetsen.