Kongelig hæder til skuespiller
Modtager Kronprinsparrets Stjernedryspris
Der er stor royal ros på vej til den 31-årige skuespiller Johanne Louise Schmidt fra Skanderborg. Den 27. september modtager hun Kronprinseparrets Stjernedryspris, der gives til unge, dygtige kunstnere.
Hun får blandt andet prisen for sit arbejde på Det Kongelige Teater.
- Kronprinsparret har valgt skuespillerinden for hendes kompromisløshed som scenekunstner og ser hende som en af sin generations mest spændende og vidtfavnende skuespiltalenter, står der i motivationen for at give prisen til Johanne Louise Schmidt.
Se portræt af Johannes Louise Schmidt
Fra 2. oktober kan Skanderborg-skuespilleren ses i biograferne, når hun optræder som Rose i filmudgaven af Jussi Adler Olsens krimi Fasandræberen.
Med prisen følger 50.000 kroner.