Koner smider indvandrermænd på porten - de ender på krisecentre

Når det banker på døren hos landets krisecentre for mænd, er det i stigende grad mænd med anden etnisk baggrund, der er smidt ud hjemmefra

Mandecentret i Aarhus fejrer 10-års jubilæum i dag. Foto: Mandecentret Aarhus

Tyrkiet, Somalia, Iran og Syrien.

Mandecentret i Aarhus har otte værelser til mænd i akut krise og boligmangel, og her opleves en kraftig stigning i antallet af udenlandske navne på dørskiltene. 

Lige nu er fire ud af vores otte pladser besat af udenlandske mænd.

Möhsen Amini, social vicevært, Mandecentret Aarhus

- Lige nu er fire ud af vores otte pladser besat af udenlandske mænd. Der er helt sikkert kommet flere, siger Möhsen Amini, der er social vicevært hos Mandecentret i Aarhus til TV2 ØSTJYLLAND.

Den sociale vicevært er med til at visitere kriseramte mænd til de midlertidige boliger og er ansvarlig for at arrangere aktiviteter for mændene og deres børn. 

Læs også Flemming fik hjælp på mandecenter: Nu hjælper han andre

Han fortæller, at der, ligesom hos danske mænd, er mange årsager til, at mændene bliver skilt.

- Dårlig økonomi, gæld, utroskab, manglende kærlighed. Det er en pærevælling af alt, ligesom man kender det fra danske mænd, siger Möhsen Amini.

Mangler netværk

Det er kendetegnende, at flere af mændene har haft et dårligere netværk end deres hustruer. Efter skilsmissen falder mange udenlandske mænd altså igennem systemet og opsøger derfor Mandecentret.

- Hos mænd med indvandrebaggrund er der en ekstra dimension af problemer med sproget, kulturforståelse, tabu og manglende netværk, der påvirker dem ekstra meget, siger Möhsen Amini.

Hos familiesammenførte, hvor en kvinde bosiddende i Danmark er blevet familiesammenført med en mand fra forældrenes hjemland, er det manglende netværk et stort problem. I nogle sager har Mandecentret oplevet, at kvinderne står alene på lejekontrakten og derfor har haft mulighed for at smide manden ud, når ægteskabet ikke gik som forventet.

Det går også galt for danske mænd, men det går endnu mere galt for udenlandske mænd.

Möhsen Amini, social vicevært, Mandecentret Aarhus

Derudover kan forståelse af systemet og processerne omkring en skilsmisse være svære at forstå for mænd fra andre kulturer, fortæller den sociale vicevært. 

- Danske mænd er bedre klædt på, fordi de kender systemet. De ved, hvordan rettighederne er i forhold til samvær med deres børn, og hvordan systemet er, når man bliver skilt, siger han og fortsætter: 

- Det går også galt for danske mænd, men det går endnu mere galt for udenlandske mænd.

Skilsmisse er tabu 

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med en af Mandecentrets brugere med indvandrerbaggrund. Han gik i første omgang med til at medvirke til et interview for at punktere tabuerne om skilsmisse i indvandrermiljøer, men trak sig efter familiemedlemmer i flere andre lande kontaktede ham for at overtale ham til ikke at stå frem. Det ville skade familiens omdømme, lød advarslerne.

Möhsen Amini fortæller, at skilsmisse stadig er tabu - både hos danske og udenlandske mænd. 

- Tabuet er måske 10 gange stærkere hos mænd fra andre kulturer. Jeg har oplevet nogle, som har gået flere år uden at fortælle, at de er blevet skilt til venner og bekendte, siger Möhsen Amini. Han pointerer, at man selvfølgelig ikke kan generalisere alle brugere. 

Tabuet er måske 10 gange stærkere hos mænd fra andre kulturer.

Möhsen Amini, social vicevært, Mandecentret Aarhus

Men der er en frygt, der går igen i flere sager. Mange af mændene frygter, at blive stemplet som et sort får.

- Nogle frygter, at alle vil grine af dem, og sige at de blev smidt ud af deres koner.  De frygter, at de i lang tid fremover blive peget på, fordi de ikke kunne magte det hele, siger Möhsen Amini.

Netop på grund af tabuet kan Mandecentret være en løsning for mændene i krise.

- Det er nemmere at komme til os, fordi der ikke er nogen, der ved det. Desuden har vi tavshedspligt. Hvis de får et værelse her, er det kun os og kommunen, der ved det, siger Möhsen Amini.

Mangler et sted at bo

Ifølge Sigrid Brun, der arbejder som socialrådgiver på centret, er der ingen klar viden om, hvorfor der de seneste år er strømmet flere udenlandske mænd til centret. 

- Vi har ikke fundet klart svar på, hvad det er udtryk for. Det kunne måske være fordi, der er en stigning i skilsmisserne, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er påfaldende, hvor kraftig en stigning det har været.

Sigrid Brun, socialrådgiver, Mandecentret Aarhus

Hun har også hørt om tendensen andre steder i systemet.

- Når vi snakker med myndigheder og andre forsorgshjem, så kan de beskrive det samme. At der kommer flere og flere udlændige, der har behov for hjælp – særligt fordi de mangler et sted at bo, siger hun og fortsætter:

- Det er påfaldende, hvor kraftig en stigning det har været. Det betyder ikke nødvendigvis, at det ikke har eksisteret før, men på en eller anden måde har flere pludselig fået øje på Mandecentret og de andre tilbud.

Gud i hjemmet 

Den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic har arbejdet med problemstillingen som ligestillingsordfører i folketinget.

-  Tidligere har det været mere naturligt at være sammen, selv om man ikke var lykkelig. Men den nye generation, har for længst gjort op med 1.-generations mønstre. Og jo højere uddannelse du har, jo større økonomisk uafhængighed, jo flere vælger også at være mønsterbrydere, siger Özlem Cekic til TV2 ØSTJYLLAND. Hun mener desuden, at første generations-kvinderne er meget bedre til at rådgive deres døtre nu.

- For de mødre har oplevet på egen krop, hvad det gør ved dem, når de bliver ved med at være sammen med en mand, som de ikke elsker, siger hun.

I Aarhus har iranske Maria Arianfar i årevis arbejdet med integration og haft sin gang i Gellerup. 

Uanset hvilket baggrund kvinderne har, forstår de den kulturelle forskel meget hurtigere end mændene.

Maria Arianfar, journalist, Aarhus Kommune

Hun mener, at mange voksne mænd med indvandrerbaggrund halter langt efter kvinderne, og at de derfor knækker. 

- De kommer måske fra en baggrund, hvor det er tradition, at manden er gud i hjemmet, og så kommer de til et moderne samfund, hvor der er ligestilling, og det forstår de ikke. Mændene vil ikke give afkald på deres autoritet, for så skal de til at præstere noget i samfundet, siger hun og fortsætter: 

- Jo mere integreret familien bliver i den danske kultur, jo større bliver afstanden til tider mellem mand og kvinde. Sådan tænker jeg på det, som voksen kvinde, der selv har oplevet to skilsmisser. Kvinderne er ofte stærkere til at håndtere situationen, siger Maria Arianfar.

Den pointe bakkes op af Kenneth Reinicke, der er mandeforsker ved Roskilde Universitet. 

- Hvis man havde en høj position i samfundet i sit hjemland og nu pludselig ikke kan bruge sin uddannelse til noget, kan det være virkelig smerteligt for en mand, der har været vant til at være forsørger og overhoved, siger han. 

Økonomi, system, kom videre

Mændene opholder sig typisk i Mandecentret i Aarhus i tre til seks måneder. Her klæder Möhsen Amini, Sigrid Brun og de andre medarbejdere dem på til at kunne klare sig selv.

- Det første vi gør er at sikre os, at de er medlem af en boligforening. Det er alfa og omega for, at de kan komme videre. Hvis de ikke har råd eller kan komme i akutbolig, så søger vi det for dem, siger Möhsen Amini.

Lidt ligesom i luksusfælden prøver vi dem at til at forstå, hvordan man laver et budget og hvordan de kan betale deres gæld.

Möhsen Amini, social vicevært, Mandecentret Aarhus

Derudover hjælper Mandecentret med blandt andet samværsaftaler, skilsmisse og systemforståelse. Da mange af brugerne er kontanthjælpsmodtagere eller har gæld, har de også brug for hjælp i forhold til økonomi. 

- Lidt ligesom i tv-programmet Luksusfælden prøver vi at få dem til at forstå, hvordan man laver et budget, og hvordan de kan betale deres gæld, siger Möhsen Amini og slutter: 

- Erfaringen er, at de får en bolig, kommer videre, og har en okay samværsaftale med konen.

Mandecentret i København og oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at de ligeledes oplever en stigning i antallet af henvendelser fra mænd med anden etnisk herkomst end dansk. I Aalborg har mandecentret kun eksisteret i to år, og de har derfor svært at vurdere, om antallet af mænd med indvandrerbaggrund er stigende. Forstander René Vinding Christensen fortæller dog, at centret bliver kontaktet af forholdsmæssigt flere mænd med indvandrerbaggrund end mænd af dansk herkomst. 

00:26

VIDEO: Hvilke tabuer er forbundet med krisecentre for mænd? Flemming Simonsen, der tidligere er kommet på centret, kommer med sine bud. 

Luk video