Kommuner får ekstra check

Fem østjyske kommuner får økonomisk håndsrækning næste år

Fem østjyske kommuner kan se frem til en ekstra check fra Indenrigsministeriet til næste år.

I alt er 53 millioner kroner på vej til deling mellem Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Pengene er et særtilskud fra staten og Indenrigsministeriet til vanskeligt stillede kommuner.

Indenrigsministeriet har i alt udvalgt 28 kommuner, der har behov for en økonomisk håndsrækning, og heriblandt altså fem østjyske kommuner.

Horsens Kommune har ikke fået del i puljen, men har til gengæld fået lov til at låne knap otte millioner kroner.