Kommune skyld i oversvømmelse

Vand i husene er kommunens skyld, mener beboere

02:06

Foto: Privatfoto

1 af 2

Flere beboere i landsbyen Assedrup ved Odder frygter udsigten til nye, kraftige regnbyger i Østjylland.

Efter et kraftigt regnvejr i fredags kom der vand ind i flere af husene. Og situationen er ikke ny. En af de berørte beboere, Bjarne Dommergaard, har efter eget udsagn været ramt af oversvømmelser fire gange.

- Vi tør jo ikke engang sove om natten. Vi skal være klar til at få vandet væk derude, eller får vi det til sidst ind i stuerne, siger Bjarne Dommergaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Bjarne Dommergaard mistænker ligesom flere andre beboere en ny kloakering for at være skyld i oversvømmelserne. Indtil videre vil kommunen dog ikke påtage sig ansvaret for problemerne.

Se tv-indslag øverst i artiklen.