Kommune giver snydere 70 millioner kroner i julegave
Aarhus Kommune dropper af opkræve betaling fra folk, som ikke har betalt deres regninger og bøder for samlet set 70 millioner kroner
Aarhus Kommune giver østjyderne noget af en julegave i år.
Kommunen vælger nemlig at sige skidt pyt til udbetalte bøder og regninger for 70 millioner kroner. Grunden er, at det vil være for omkostningsfyldt at opkræve dem.
Det drejer sig blandt andet om opkrævning af kommunale krav for 51 millioner kroner.
- Det dækker for eksempel manglende betaling for daginstitutionspladser og p-bøder, fortæller Finn Bruun Ravnsbæk, der er projektchef hos Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Derudover har de haft regninger ude på 19 millioner kroner fra Midttrafik - regeringer som eksempelvis dækker udbetalte bøder fra borgere, som har kørt i bus uden at have billet.
Danskerne får afskrevet deres gæld til det offentlige
Regeringen indgik i juni 2017 en politisk aftale med alle Folketingets partier om, at der skulle afskrives et større antal gældsposter til det offentlige. I alt er der tale om gældsposter for 5,8 mia. kroner.
Det betyder, at borgere i hele landet slipper for at betale deres gæld. Aarhus Kommunes del af kagen er 70 millioner kroner.
På landsplan har omkring 485.000 borgere i løbet af november måned fået brev om, at de har fået afskrevet en del eller hele deres gæld.
- Vi skriver til dem, der får afskrevet gæld, fordi de har krav på at vide, at deres situation ændrer sig, siger Direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Er du en af dem, som har fået afskrevet din gæld i Østjyllland, så vil vi meget gerne snakke med dig. Skriv til os på nifr@tv2oj.dk