Køleteknik på verdensplan

Horsens virksomheden Nissen A/S vil i den kommende tid skulle ansatte flere ingeniører som led i et nyt internationalt samarbejde

Nissens Cooling Solutions i Horsens har siden 1921 produceret kølesystemer til brug i bilindustrien og andre civile områder.

Men nu bevæger virksomheden sig ind på et nyt område, når de skal til at producere kølesystemer til militære køretøjer i samarbejde med General Dynamics European Land System (GDELS).

Nye ansættelser

For nylig underskrev Nissen og GDELS en kontrakt omkring udviklingen af specialdesignede og innovative kølesystemer til potentielt 1.000 køretøjer over de næste fem år.

- Vi er stolte af at være blevet valgt af GDELS som partner i udviklingen af køleteknologien til programmet, siger Alan Nissen, der er administrerende direktør i Nissen A/S i en pressemeddelelse.

- Projektet vil styrke Nissens forsknings- og udviklings kapacitet i Horsens, hvor vi skal ansætte nye ingeniører, ligesom vi allerede har udvidet vores testfaciliteter til projektet, med finansiering fra General Dynamics.

Første prototype

Projektet er opdelt i fire individuelle faser herunder en udbygning af forsknings- og udviklingskapaciteten indenfor kølere, ladeluftkølere, hydraulik oliekølere og gear oliekølere; integration og test af motorkølesystemer i fuld størrelse; produktionsdesign inklusive modifikationer af prototypedesign og endelige produktion og levering af de samlede motorkølesystemer.

Nissens leverer den første prototype dette forår i tæt samarbejde med GDELS-MOWAG i Schweiz, som er GDELS' globale Center of Excellence for motorer og transmissionssystemer.