Knivrøver på fri fod

Politiet søger efter gerningsmanden til knivrøveri i Netto ved Hasle

1 af 4

En ca. 16-årig dreng begik her til aften et væbnet røveri ved Netto på Bronzealdervej i Hasle. Bevæbnet med en stor kniv slap drengen af sted med et indtil videre ukendt pengebeløb.

Politiet har i øjeblikket en stor efterforskning i gang efter drengen.

Gerningsmanden beskrives som ca. 170 høj og iført mørkt tøj, hvide handsker, hvide sko og reflekser på knæene. 
Indtil videre er han stadig på fri fod.

Ingen kom til skade ved røveriet.