Kjeld Holm: Han er dygtig
Den afgående biskop i Aarhus Stift er tilfreds med den nye biskop
Den afgående biskop i Aarhus Stift, Kjeld Holm, glæder sig over, at der nu er fundet en ny biskop:
- Han er et fremragende menneske, en dygtig teolog og en god præst - og det er de i øvrigt begge to, siger Kjeld Holm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se også: Ny biskop: Jeg glæder mig
Den nye biskop er Henrik Wigh-Poulsen, der har været præst i to landsogne og nu fungerer som domprovst i Odense. Han gik til valg på ønsket om forskellighed i folkekirken.
- Han bliver en, der finder sine egne ben, som jeg gjorde for 21 år siden, lyder det fra Kjeld Holm.
Den anden kandidat til bispevalget var Jens Maibom Pedersen, der er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus.
I videoen øverst på siden kan du høre mere om, hvad Kjeld Holm siger til den nye biskop og også, hvordan han har det med selv at skulle forlade jobbet. Du kan desuden se et portræt af Kjeld Holm her eller klokken 20.25 i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND.