Kjær-sag er udtryk for moralsk kinddans

Medierne og politikerne er sammen om at skabe de rammer, der fører til flere sager om folkevalgtes privatliv

Væltede den konservative Henriette Kjær sig selv som politisk frontfigur ved ikke have styr på sin privatøkonomi. Eller er hun offer for en mediehetz?

Det er der blandede meninger om, men både politikere, journalister og eksperter er enige om, at pressen det seneste år har haft en glubsk appetit efter penible sager, der ligger i spændingsfeltet mellem politikernes arbejde og privatliv.

Kjær tog onsdag selv konsekvensen af sine og sin samlever Erik Skov Pedersens privatøkonomiske problemer og trak sig som konservativ gruppeformand og politisk ordfører.

I længere tid er hun blandt andet blevet beskyldt for at have optaget ulovlige lån i sin svigermors navn og er i flere tilfælde blevet stemplet som dårlig betaler.

Et andet eksempel på, at privatlivet kan kaste politikere ud i en længere mediestorm med afsæt i privatlivet, er socialdemokraternes leder Helle Thorning. Hendes mand og beskyldninger om skattesnyd satte i den grad dagsorden sidste år.

- Henriette Kjær-sagen er lige ud af landevejen. Det handler om en politiker, som i sit privatliv har foretaget sig ting, der ikke er i overensstemmelse med det, man kan forvente af en politiker, siger Lasse Jensen, journalist og radiovært på P1.

- Jeg mener ikke, at der tale om en mediejagt og hetz, siger Jensen, der producerer programmet "Mennesker og Medier", som beskæftiger sig med mediekritik.

Mogens Lykketoft, folketingsmedlem siden 1981 for Socialdemokratiet, mener, at mediernes interesse for personsager er taget til i de seneste år.

- Før udspillede personhistorier sig alene i formiddagsaviserne. Nu puster de elektroniske medier sagerne op. Desuden følges det op med et meningsmålings-tyranni, hvor politikerne hele skal forholde sig til ny en folkestemning, siger Lykketoft

Frands Mortensen, medieforsker og professor ved Århus Universitet, mener, at de store personsager ikke er noget nyt fænomen. De er heller ikke blevet grovere i sin karakter.

- Ritt Bjerregaard blev fyret som minister i 1978, fordi hun havde boet på et dyrt hotel i Paris på skatteborgernes regning, siger han og tilføjer:

- Den sag og Kjærs gældssag handler om moral. Det handler sjældent om deciderede ulovligheder.

Medieforskeren understreger, at der muligvis er flere personsager i øjeblikket, fordi vi nærmer os et valg, og partierne har interesse i at finde snavs på hinanden.

- Hvis man sidder i et partisekretariatet og du hører rygter om nogen, så går du nok videre med det. Det er desuden nemt at plante moralske historier, da det er en klassisk journalistisk disciplin, siger han.