Kin-ball: Du kan spille landskamp, hvis du har tid den uge

Kin-Ball er en ukendt sport i Danmark, men i Aarhus løber landsholdsspillere rundt i et legende fællesskab

07:12

VIDEO: Østjylland Indefra besøgte Kin-Ball Foreningen i Aarhus til en snak om en ukendt sport, som er fyldt op af socialt sammenhold.

Tolv spillere fordelt på tre hold, som alle tre er på banen samtidig. De tolv spillere skyder til en kæmpe bold, som til forveksling ligner en stor badebold. Spillet hedder Kin-Ball, og Danmarks eneste klub findes i Aarhus.

Aarhus Kin-ball Forening har 10 officielle medlemmer, og foreningen har eksisteret siden 2007.

Læs også Udviklingshæmmede har fokus på motion: Skal lære at træffe sunde valg

Ude på banen kan man høre, at der bliver råbt, når der serves.

- Man skal råbe omnikin, det betyder ’alle bevæger sig’, så når vi siger ’omnikin bleu’ så skal alle på det blå hold bevæge sig og fange bolden, forklarer formand for Aarhus Kin-ball Forening Benjamin Riise til TV2 ØSTJYLLAND.

En af de spillere, som har været med i en stor del af årene, er Rita Kyhn. Hun blev bekendt med spillet på et idrætslærerkursus, og der er en grund til, at hun er blevet hængende.

Sådan ser Kin-Ball'en ud, inden den bliver pustet op. Den er 1,2 meter i diameter og vejer 1 kg. 

- Det er, at det er en flok vidunderlige mennesker, der går til det. Selvom der er stor udskiftning, så er det altid nye positive mennesker, der kommer, fortæller hun.

Det er en flok vidunderlige mennesker, der går til det. Selvom der er stor udskiftning, så er det altid nye positive mennesker.

Rita Kyhn, Kin-Ball-spiller

Hendes vurdering er, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i sporten – uanset alder. Man skal muligvis blot tage en ekstra løbetur.

- Alle voksne og i hvert fald op til man er tæt på 60. Det er godt at være i sådan rimelig form, for der er faktisk ret godt tempo på. Man skal i hvert fald kunne tage en spurt, siger Rita Kyhn.

Sporten har eksisteret siden 1976 og stammer fra Canada, men den har endnu ikke fået sit tag i danskerne. Derfor spiller klubbens medlemmer også på landsholdet. Og det er en stor oplevelse.

I spillet gælder det om at serve til modstanderholdet. Når de ikke at reagere, så går pointene til de to andre hold. 

- Det har været super fedt. Det er en stor ære at få lov til at repræsentere nationen og stå dernede. Når man hører nationalsangen og synger med sammen med sine kammerater – det er stort. Også det der med at møde de andre nationer, der gør meget ud af det, og som er vildt dygtige, fortæller Simon Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Når man hører nationalsangen og synger med sammen med sine kammerater – det er stort.

Simon Nielsen, Kin-Ball-spiller 

Opskriften til at komme på landsholdet er en noget anden end i mange andre sportsgrene. 

- I og med at vi ikke er så mange. Så kræver det mest af alt, at man kan den uge og man har råd til at tage med. Men det kræver selvfølgelig også en hel masse træning, og man lærer de ting, der skal læres, siger Simon Nielsen. 

Kommer hurtigt på godt niveau

Selvom han nu er på landsholdet, så er det alligevel det sociale, der har ført ham til sporten.

- I allerførste omgang var det for mig det sociale. Jeg kom ud og prøvede det, og jeg kendte ikke nogen, der gik til det. Jeg havde kun læst om det i kraft af, at jeg er lærer. Jeg synes bare, at det var nogle søde mennesker, og det er enormt sjovt. Man kommer til at grine rigtig meget, siger Simon Nielsen.

Og så er han glad for, at det er en sport, hvor man ikke nødvendigvis har en fordel fra tidligere erfaringer.

- Det er ikke ligesom med fodbold og håndbold, hvor mange har spille det som børn, her har man rig mulighed for at komme udefra og relativt hurtigt komme på et godt niveau, fortæller Simon Nielsen.

Jeg tror, det er nogle personer, som ikke tager sport alt for seriøst, og som godt bare kan lide at lege, mens de spiller.

Benjamin Riise, formand, Aarhus Kin-ball Forening

Formanden for Kin-ball-klubben mener også, at det er det sociale, der trækker i mange af spillerne.

- Jeg tror, det er nogle personer, som ikke tager sport alt for seriøst, og som godt bare kan lide at lege, mens de spiller, siger Benjamin Riise.

Læs også Motionsdag på arbejdspladsen: - Vi har også brug for det