Kikset røver anholdt

Tabte masken under røveri mod tankstation

Den 16-årige begik røveri i boligområdet Rosenhøj, men blev kort efter anholdt i nærheden.

En 16-årig dreng begik ikke ligefrem århundredets kup, da han tirsdag aften truede sig til penge på en tankstation i boligområdet Rosenhøj i Viby.

Ifølge Østjyllands Politi truede han kort efter klokken 20 tankstationenens ekspedient med en stor kniv.

Under røveriet faldt drengens maskering imidlertid af. Derfor kunne politiet kort efter anholde ham på en adresse i nærheden.

- Udbyttet var en mindre kontant beløb, som gerningsmanden dog ikke fik glæde af ret længe, konstaterer Østjyllands Politi.

Den 16-årige dreng bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag, onsdag. Her vil politiet forsøge at få ham varetægtsfængslet.