Katastrofe på Aarhus Havn

Stor katastrofe-øvelse på Aarhus Havn idag

02:38

1 af 2

Røg og flammer vil i dag indtage Aarhus Havn, alt imens myndigheder og beredskab vil forsøge at få overblik over katastrofen. 

Det hele er dog en stor øvelse, som i dag omdanne havnen til, hvad der minder om et katastofe-område.

Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen afholder i samarbejde med andre myndigheder øvelsen, som skal træne de forskellige enheder i koordineringen og samarbejdet med hinanden i en katastrofesituation.

Formålet med øvelsen er at træne samarbejde og kommunikation mellem de forskellige myndigheder, samt at afprøve myndighedernes og virksomhedernes beredskabsplaner. Det oplyser Vicepolitikommissær Tommy Byrial Jørgensen fra Østjyllands Politi.

I forbindelse med øvelsen vil der være en del trafik af beredskabskøretøjer på Aarhus Havn - Oliehavnsvej, Østhavnsvej, Kystværnsvej, Ceylonvej, Borneovej og Sumatravej. 

Sumatravej, Kaj 202, Kystværnsvej fra kaj 202 til Ceylonvej samt selve Ceylonvej vil i tidsrummet kl. 11 - 15 være spærret for trafik.