Kastede flasker efter diskoteks-skib

18-årig mand blev så fortørnet over at være bortvist fra århusiansk diskoteks-skib, at han kastede sten og flasker mod diskoteket.

En 18-årig mand blev tidligt torsdag morgen anholdt, efter at han overdængede det århusianske diskotek M/F Broen med sten og flasker.

Manden var ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi vred over, at han var blevet bortvist fra stedet. Derfor benyttede han efterfølgende flasker og sten som kasteskyts mod diskoteket.

Den 18-årige blev anholdt og anbragt i politiets detention.