Karsten Ree taber næsten en milliard

Den kendte erhvervsmand Karsten Ree mister sit indskud på 800 millioner kr. efter Amagerbankens krak

Amagerbanken indgav søndag aften konkursbegæring. Det oplyste banken til fondsbørsen i København.

Konkursbegæringen kommer efter to et halvt års kamp for overlevelse. En overlevelse, der ikke lykkeds på trods af to indskud på i alt 800 millioner kr. fra milliardæren Karsten Ree.

Staten har lånt penge
Staten har også lånt banken penge. Det skete i slutningen af 2010, men nu er hele egenkapitalen formøblet. Fredag aften fik bankens nye bestyrelse at vide, at der i fjerde kvartal af 2010 var nedskrivningen for over tre milliarder kr., og dermed er egenkapitalen nede på minus 654 millioner. kr.

Amagerbanken har i alt ca. 70.000 aktionærer, der alle mister deres penge i forbindelse med konkursen.