Karsten Ree ramt af kræft
Den 69-årige erhvervsmand har fået konstateret kræft i blæren
9. apr 2015, kl. 08:48
Mere end 30 dage gammel
Karsten Ree, ejer af safariparken Ree Park - Ebeltoft Safari, der ligger på Djursland, har fået konstateret kræft i blæren, skriver Se og Hør.
- Ja, det er rigtigt, Jeg har fået kræft, og sådan er det. Mere er der ikke at sige om det, siger Karsten Ree til bladet.
Den 69-årige erhvervsmand er i behandling, og han beder om forståelse for sin situation. Lige nu ønsker han fred og ro.
Karsten Ree købte i 2006 Ebeltoft Zoo og Safari og omdøbte parken til Ree Park - Ebeltoft Safari.