Kanonslag årsag til bomberyddere
Efter ransagning med assistance af bomberyddere har Østjyllands Politi i weekenden beslaglagt 19 kraftige kanonslag
13. apr 2015, kl. 11:40
Mere end 30 dage gammel
Politiet har beslaglagt 19 kraftige kanonslag i forbindelse med en ransagning på Violskrænten i Grenaa.
Poltiet blev kaldt ud til adressen lørdag aften, og på grund af politiets umiddelbare indtryk af lejligheden blev der anmodet om assistance fra blandt andet EOD, forsvarets ammunitions udrykningstjeneste - de såkaldte bomberyddere.
- Vi har ikke yderligere oplysninger til sagen, siger Marianne Morgen, politiassistent ved Østjyllands Politi.
Lejlighedens beboer blev i forbindelse med politiets henvendelse til adresse anholdt. Han er nu afhørt til sagen og løsladt.