Kaffeklubben: Valg 9. juni

Ifølge halvdelen af panelet i denne uges udgave af Kaffeklubben skal danskerne i stemmeboksen tirsdag 9. juni

28:34

1 af 2

De to østjyske Venstre-folketingsmedlemmer Kim Andersen og Mads Rørvig er enige om, at danskerne skal til valg inden sommerferien. Ifølge dem bliver det 9. juni.

- Jeg tror på 9. juni, også selvom målerne ikke tror på, fordi de røde simpelthen har brændt så mange penge af, at de ikke kan starte fra nul efter sommerferien, siger Mads Rørvig i TV 2 | ØSTJYLLANDs politiske debatprogram, Kaffeklubben.

Kim Andersen er enig. Han har længe troet på, at 9. juni er dagen, hvor der skal være folketingsvalg.

- Jeg har længe troet på 9. juni, fordi så kan statsministeren slutte af med en valgkampsfinale på 100 året for kvindernes valgret 5. juni, og det kunne jeg godt forestille mig, at en kvindelig statsminister kan se noget i, siger han.

Panelets anden halvdel Thomas Jensen og Leif Lahn svarer vanen tro ikke direkte på spørgsmålet om, hvornår valget kommer.

- Det gør der inden, eller aller senest, 14. september. Vi har jo også masser ting, vi gerne vel nå endnu, men datoen kan jeg ikke give jer. Det kommer, når det kommer, siger Thomas Jensen.

Se folketingmedlemmernes kommentarer i videoen øverst på siden. Du kan se hele udsendelsen i aften 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND. Du kan også se udsendelsen her.