Kæmper for svinevelfærd
Svineproducent fra Galten protesterer nu mod et krav om, at de danske svin skal tatoveres inden slagtning
En landmand fra Galten ønsker at slippe for at tatovere sine grise, inden de bliver sendt på slagteri.
- Det er det tidspunkt, hvor mine grise har det værst i hele deres griseliv her på gården, det er når det her ske, siger Johannes Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Inden de danske grise sendes på slagteri skal de tatoveres med en form for sømhammer.
Hammeren påfører dem et nummer, som bliver tatoveret ind i skindet. Formålet er, at det skal være muligt at spore grisene efterfølgende.
Johannes Nielsen har gjort det i mange år, men han kan se på sine grise, at de bliver urolige, og at det gør ondt på dem, og derfor opfordrer han nu til, at man finder en anden måde at mærke grisene på.
- Jeg mener, man kan finde frem til en måde, hvor det her ikke er nødvendigt. Det er bare et spørgsmål om at gribe det rigtigt an og så om ressourcer, siger han.
Johannes Nielsen har derfor lavet en Youtube video, hvor han viser, hvordan det ser ud, når han tatoverer grisene. Med videoen ønsker han at overbevise fødevareminister Dan Jørgensen (S) om, at proceduren skal laves om.
I videoen øverst på siden kan du TV 2 | ØSTJYLLANDS interview med Johannes Nielsen.
Nedenfor kan du se Johannes Nielsens Youtube video: