Kæmper for lægebil i Grenaa
Skal ikke flyttes til Syddjurs, mener borgmester
24. nov 2011, kl. 09:19
Mere end 30 dage gammel
Norddjurs Kommunes borgmester, Jan Petersen (S), vil ikke uden videre affinde sig med, at Region Midtjylland flytter en lægebil fra Grenaa ud af kommunen.
Ifølge Radio Alfa overvejer Region Midtjylland at flytte den såkaldte akutbil til Kolind midt på Djursland.
Beslutningen, som formentlig bliver taget i januar, bakkes blandt andet op af Borgerforeningen Mols, da en placering i Kolind er tættere på det sydligste Djursland.
Norddjurs-borgmester Jan Petersen står dog fast på, at han forventer, at regionens politikere fastholder de funktioner, der skal indgå i regionens andel af Grenaa Sundhedshus - og herunder altså at lægebilen holder i Grenaa.