Judas-mår sat ud i naturen
Mårhund udstyret med gps-sender skal hjælpe med at fange artsfæller
Mårhunden er ikke specielt velkommen i den danske natur.
Måren er en såkaldt invasiv art, der slet ikke hører hjemme i Danmark. Den skader naturen, da den spiser alt, den kan komme i nærheden - specielt æg.
I håb om at kunne udrydde mårhunden i Danmark har Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund taget moderne teknologi i brug.
I skoven Julianeholm mellem Randers Fjord og Mariager Fjord er der nu udsat en mårhund, der er udstyret med med gps-udstyr. Dermed kan den formentlig lede udsætterne frem til andre mårhunde i området.
- Den her art er specielt, for den er meget social. Den lever i par hele året. Det udnytter vi til at lede frem til en mage, siger forskningschef Carsten Riis Olesen fra Danmarks Jægerforbund i Rønde til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se tv-indslag øverst på denne side.