- Jeg er blevet mere moden

Randers-spiller taler ud om ny attitude

Fodboldspilleren Mads Agesen har tidligere spillet i AC Horsens. Dengang var det ikke bare spillertrøjen, der var gul, men også de mange kort, som dommeren tit trak over for ham.

I dag har meget ændret sig for Mads Agesen, som nu sparker til bolden i Randers FC. Spillertrøjen er blevbet lyseblå og kortene er der blevet færre af, selvom han stadig ikke helt kan ryste dem af sig.

Indtil videre i denne sæson har han fået fire gule kort i seks kampe:

- Jeg er måske modnet lidt mere, lyder det umiddelbare svar fra hovedpersonen selv i aftenens udgave af fodboldmagasinet Fodbold med Horup.

Der er nemlig sket mere for Mads Agesen end bare at have fået ny grønsvær under fodboldstøvlerne.

I Fodbold med Horup fortæller han, at han er blevet far og i dag bor sammen med sin familie i Randers.

Dengang han spillede i AC Horsens, boede han ikke i Horsens, men derimod i Aarhus og pendlede frem og tilbage mellem hjem og klub. Det, mener han selv, havde en betydning for hans indstilling:

- Jeg var ikke ligeglad, men så var det dét, siger Mads Agesen.

Du kan se hele aftenens program af Fodbold med Horup ved at klikke her.