Inviterede tyve på besøg

En 24-årig mand fik stjålet sin computer, efter at han havde inviteret to andre mænd på besøg

Genrefoto.

Natten til lørdag inviterede en 24-årig mand to ukendte mænd med op i sin lejlighed i Kaløgade i det centrale Aarhus.

- Men det skulle han ikke have gjort. Da han er uopmærksom et øjeblik, stjæler de hans computer og smutter fra lejligheden, siger vagtchef Klaus Møller til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De to mænd beskrives som:

A: somalier, 180 centimeter høj, cirka 22 år og iført sort trøje.

B: mellemøstlig af udseende, 180 centimeter høj, cirka 22 år, iført T-shirt og jeans.

- Klokken var fire om natten, og der var stadig mørkt, mens hvis nogen skulle have set de her to mænd i nærheden af Kaløgade, så hører vi meget gerne fra dem, siger Klaus Møller.

Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.