Integration i dagtilbud fejler
Mange vælger ny ordning fra
De særlige tiltag, der skal skabe bedre integration af tosprogede børn i landets to største kommuner, virker langtfra efter hensigten. Det skriver Information.
Både i København og i Aarhus vælger forældre tilbuddene fra. Derfor har Københavns Kommune for nylig lukket de såkaldte sprogpladser, der hidtil var reserveret til børn, hvis forældre har et andet modersmål end dansk, i udvalgte vuggestuer og børnehaver.
- Ordningen tiltrak desværre ikke i høj nok grad målgruppen, herunder navnlig tosprogede børn fra ikkevestlige lande, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen, souschef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune til Inforamtion.
Kun omkring halvdelen af de 500 sprogpladser, som kommunen har oprettet siden 2008, er blevet benyttet af børn, hvis forældre er fra ikkevestlige lande.
Med et lignende tilbud i forstaden Tilst har Aarhus kommune siden januar 2014 forsøgt at skabe flere blandede vuggestuer og børnehaver. Det oplyser daglig leder af kommunens pladsanvisning, May-Britt Kullberg.
I Tilst finder man det sociale boligområde Langkærparken, hvor mange nydanskere bor. Ordningen indebærer, at børn med dansk som modersmål kan springe køen over i daginstitutioner, hvor der er flere end 50 procent tosprogede børn, ligesom tosprogede børn kan springe køen over, hvor flere end halvdelen af børnene har dansk som modersmål. Siden projektets start har 12 ud af de 13, der er blevet tilbudt at kunne springe ventelisten over, dog sagt nej.
Ifølge lektor ved Professionshøjskolen UCC Üzeyir Tireli vælger tosprogede forældre tilbuddene fra, fordi de ikke oplever, at deres børn behøver særbehandling.
- Ved at lave særlige pladser til tosprogede børn fastholder man dem i en problemidentitet, imens de hvide middelklassebørn bliver gode eksempler på, hvordan man skal opføre sig, siger han.
Lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef giver en anden forklaring på den mislykkede integration:
- Blandt visse indvandrerfamilier hersker der en frygt for at blive alt for danske. Derfor ser vi, at ordninger, hvor man forsøger at blande danske og nydanske børn, tilsyneladende ikke virker, siger han.
I kølvandet på de fejlslagne sprogpladser indfører Københavns Kommune i stedet de såkaldte PLUS-pladser, som gælder fra september. Ordningen adskiller sig fra sprogpladserne ved, at sundhedsplejersker får en central rolle, idet de skal være med til at visitere PLUS-børnene
Kilde: Information