Ingen permanent bypark

Forslaget om permanent bypark aflivet

Efter byrådsmødet i går aftes fik idéen om en stor bypark i midten af Aarhus dødstødet.

Under festugen i Aarhus er Frederiks Allé de to foregående år blevet belagt med græs og forenet med rådhusparken på den ene side og græsset ved musikhuset på den anden.

På byrådsmødet var flere forslag om et grønt område oppe at vende. Blandt andet en sommerpark hvor Frederiks Allé ville blive lukket under sommerferien og indtil festugen slutter.

Et andet forslag var at lave en smal vejbane gennem parken, så trafikken kunne snegle sig igennem gaden.

Begge forslag fik ikke meget opbakning fra begge sider af partifløjene.

- Umiddelbart kan vi ikke se, at det er det vi skal prioritere først. Vi har nogle infrastrukturelle problemer i midtbyen, og vi skal se det i sammenhæng med den trafikplanen, vi er i gang med i forhold til blandt andet letbanebyggeriet, siger byrådsmedlem Steen B. Andersen (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Vi synes, det er rigtig fint med en bypark, men så længe kommunen ikke har penge til at finansiere en tunnel under parken, må vi indse, at vi har en by, der er ved at sande til i trafik, så tiden er ikke til det, fortæller byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V).