Indvandrere vil være plejeforældre

Rekrutteringskampagne har resulteret i 22 henvendelser

Genrefoto.

Danske kommuner har i mange år haft svært ved at rekruttere plejefamilier med indvandrerbaggrund, men er udviklingen vendt, skriver Jyllands-Posten lørdag.

Mens Københavns kommune i 2002 slet ikke havde plejefamilier med minoritetsbaggrund, er antallet nu oppe på 38, hvilket er 16 flere end i starten af 2009.

I Århus Kommune har en rekrutteringskampagne resulteret i 22 henvendelser, hvoraf kommunen nu arbejder videre med otte familier, hvor syv har minoritetsbaggrund.

I kommunen er der i forvejen anbragt børn hos syv plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk.

Succesen med at rekruttere indvandrere som plejeforældre har dog en bagside. Minoritetsfamilierne venter ofte meget længe, inden de får et barn, siger Mette Larsen, leder af Videnscenter for Familiepleje i Københavns kommune.

- Desværre kan vi godt opleve, at det får nogle af familierne til at trække sig igen, siger hun.

Masood Mirza og hustruen Bushra fra Pakistan blev i foråret 2008 godkendt som plejefamilie, men først i juli 2010 fik de et søskendepar fra Afrika i aflastning hver anden weekend.

- Vi mistede næsten håbet. Det er ikke godt, at man skal vente i så mange år, siger Masood Mirza, der flere gange ringede til Københavns kommune og understregede, at han er ligeglad med barnets etnicitet og ikke vil opdrage det religiøst.

Sagsbehandlerne har dog en tendens til at koble familierne og plejebørnene efter etnicitet.

- Vi anbringer ganske ofte etniske minoritetsbørn i danske plejefamilier. Men ikke omvendt, fortæller Mette Larsen.

- Vi har ellers et par gange forsøgt at bringe en etnisk minoritetsfamilie i spil til et dansk barn, men sagsbehandlerne sagde: "Nej, det kan vi da ikke.", siger hun.