Indstiller frivilligt sprøjtning

Aarhus Kommune har haft held til at overtale en lille gruppe landmænd til frivilligt at indstille sprøjtningen af deres marker

02:52

1 af 2

I Aarhus Kommune planlægger man at indføre et påbud, der forbyder sprøjtegift i nærheden af drikkevands-ressourcer. Men først har kommunen forsøgt at indgå frivillige aftaler med landmændene, og en tredjedel af de berørte landmænd i Beder og Malling området har sagt ja til at være med.

Dropper pesticider

- Pesticiderne er farlige for os, det ved alle og enhver nu, og vi ved, at de siver ned til vores grundvand, og det er uomtvisteligt, sådan som jeg oplever og opfatter tingene, siger Jens Lundemark, landmand Malling.

Han er en af de landmænd, der har sagt ja til at droppe pesticider i landbruget.

Se: Eksproprierer forurenet grund

Hver tredje vandboring i Aarhus Kommune er forurenet med pesticider, og det har fået kommunen til at indføre tilbuddet for at sikre drikkevandet.

Tænker på fremtiden

Landmændene vil modtage en økonomisk kompensation for at lade være med at sprøjte, og det er en aftale, Aarhus Kommune nu vil påtvinge de øvrige lodsejere.

- Hvis vi skal sikre vores grundvand for fremtiden, bliver vi nødt til at holde op med at sprøjte, siger Jens Lundemark.

Hos Malling Vandværk er man glade for, at nogle landmænd tager imod tilbuddet.

Se: Kæmper for rent drikkevand

- Jeg synes jo, at der er nogen, der tager det, altså jeg kan være meget ked af, at de der lidt større landbrug ikke tager det, men den kamp må vi jo så tage, siger driftsleder Anders Kaa.