Indsats for Mariager Fjord

Efter flere år med iltsvind vil politikerne nu gøre en indsats mod nye miljøkatastrofer i den sårbare fjord.

Mariager Fjord skal beskyttes mod nye omfattende iltsvind, og et af midlerne er at få landmændene omkring fjorden til at reducere brugen af gødning. Det fremgår af et indsatskatalog for den sårbare fjord, som Århus og Nordjyllands Amter har lavet.

Politikere i de to amter skal nu tage stilling til, hvilke løsningsmuligheder der skal til for at beskytte fjorden mod nye omfattende iltsvind fremover.

I 1997 blev Mariager Fjord ramt af et katastrofalt iltsvind og erklæret biologisk død. Også sidste sommer kunne biologer konstatere, at dele af fjorden var total uden ilt, og at fisk døde på grund af iltmangel i det stillestående og varme vejr.

/ritzau/