Indlagt efter voldsom brand

En voldsom brand har ramt Hou lørdag formiddag

Genrefoto.

Odder Brandvæsen været ude ved en alvorlig brand.

På vejen Nørreled i Hou gik der ild i et rækkehus.

- Der er gået ild omkring den kvindelige beboers seng. Hun har været vågen, og branden skyldes formentlig rygning. Hun har forsøgt at slukke branden og få sin dyne og seng ud, men resultatet er, at hele huset er brændt ned, siger Kim Mildahl, der er indsatsleder ved Odder Brandvæsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Der er ikke noget, der er brugbart i huset længere. Der er sket en smule skade på nabohuset, fordi vi har brækket noget loft ned for at kunne slukke, men det er minimalt, siger Kim Mildahl.

Ilden fik gode betingelser for at udvikle sig på grund af noget gennemtræk, og det var grunden til, at det gik så galt, som det gik.

Kvinden er indlagt på Horsens Sygehus, hvor hun bliver tjekket for røgforgiftning. Kim Mildahl fortæller, at hun var sort i hovedet af os, da brandvæsenet kom til stedet.

Hun nåede heller ikke at få nogle af sine personlige ejendele med ud af huset, og de er derfor brændt.

- Men hun nåede at få sin hund med ud, siger Kim Mildahl.

Politiet var også til stede ved branden.

Nord for Silkeborg har der også været en brand, hvor den indvendige del af et hus er brændt ned.

Se: Lejlighed totalt udbrændt