Indbrudstyve stjal toast

Særpræget valg af tyvekoster under indbrud på skole

Foto: Flickr.com

Indbrudstyve kan tilsyneladende også lade sig friste af fastfood, når den lille sult skal stilles i en fart.

Under et indbrud på Søndermarkskolen på Skanderborggade i Randers-forstaden Vorup stjal tyvene ifølge politiet en pakke toast, inden de forsvandt fra stedet.

Tyveriet fandt sted i tidsrummet mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen. Ifølge Østjyllands Politi kom gerningsmændene ind på skolen via et ovenlysvindue i taget. Foruden toast-pakken stjal de også en bærbar pc.

Indbruddet fandt sted på Søndermarkskolen i Randers:

Vis stort kort