Indbrudstyve stjal 1.000 pølsebrød

Menuen for en eller flere ukendte gerningsmænd står sandsynligvis på hotdogs i de kommende uger efter indbrud i Randers.

I hvert fald lykkedes det tyvene at bryde en dør op til lagerbygning i et engros-firma på Mariagervej i Randers.

Tyvene slæbte derefter af sted med ikke færre end 15 kasser pølser, 1.000 brød og 100 flasker ketchup samt et parti løg sennep og remoulade.

Gerningsmændene har også rigeligt med drikkevarer til at skylle maden ned med. Under indbruddet stjal de ifølge Østjylland Politi seks kasser sodavand og seks kasser Cocio-chokolademælk.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem tirsdag kl. 18 og onsdag morgen kl. 8.