Indbrudstyv varetægtsfængslet

19-årig tyv blev taget på fersk gerning under indbrud i Stavtrup

Det var en opmærksom borger der onsdag formiddag kl. 10.26 afslørede to indbrudstyve i færd med blandt andet at stjæle designermøbler fra en villa på Vestergårdsvangen i Stavtrup.

Gerningsmændene blev taget på fersk gerning af en politipatrulje, da indbrudstyvene forsøgte at stikke af i deres bil. Efter en kort biljagt standsede de bilen, og forsøgte at stikke af ved Viby Torv i Århus.

De blev anholdt kl. 10.39 med alle tyvekosterne i flugtbilen.

I dag blev den 19-årige mand varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Aarhus.

En 20-årig medgerningsmand der også var med i bilen blev løsladt efter sigtelse og afhøring.