Indbrudstyv måtte nøjes

Forsøgte at slippe afsted med Ægget

En indbrudstyv måtte natten til onsdag "nøjes" med en gyngestol af Charles og Ray Eames.

Indbrudstyven var nemlig i gang med at stjæle Ægget af Arne Jacobsen i et hus på Stenvendervej i Skødstrup, da en kvindelig beboer pludselig kom og forstyrrede.

- Hun overraskede gerningsmanden og råbte efter ham, fortæller politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Indbrudstyven flygter efterfølgende, men når dog lige at snuppe en Eames gyngestol med på vejen.

Ægget koster fra ny mellem 36.000-80.000 kroner, mens gyngestolen fra Eames koster cirka 4.500 kroner.

Indbruddet fandt sted natten til onsdag kl, 02.26