Indbrud i otte biler i Vrold

Eskebækparkens parkeringsplads i Vrold hjemsøgt af tyv som stjal bilradioer.

Politiet i Skanderborg fik i løbet af søndagen anmeldelser fra hele otte ejere af biler, der lørdag nat var blevet brudt op, mens de stod parkeret på Eskebækparkens parkeringsplads i Vrold.

Ifølge vagthavende hos Skanderborg Politi er der stjålet autoradioer fra syv af bilerne. Desuden er der stjålet solbriller, benzinkort og andre genstande.

Politiet har endnu ikke nogen konkret mistanke om hvem, der står bag tyverierne.