IC4-arbejdspladser til Randers
De skandaleramte IC4-tog fra Italien skal gøres færdige på togfabrik i Randers
8. mar 2011, kl. 07:26
Mere end 30 dage gammel
IC4-togene er leveret af den italienske fabrik AnsaldoBreda i perioden 2007-2009. Togene har dog masser af fejl og er derfor endnu ikke sendt på de danske skinner.
For at få togene klar har DSB nu lejet sig ind i to værkstedshaller på togfabrikken Bombadier i Randers - det tidligere Scandia.
Her skal i alt 50 mand i halvandet år opgradere de 14 fejlbehæftede IC-tog.
- Vi er meget glade for denne betydelige ordre og glæder os selvfølgelig over, at vi midt i en kriseid skaber arbejdspladser i Danmark, siger direktør for DSB Fjern- og Regionaltog Frank Olesen til Randers Amtsavis.