I tvivl om håndbold-finaler
Uvist om finaler skal spilles i Aarhus
24. nov 2011, kl. 12:39
Mere end 30 dage gammel
Dansk Håndbold Forbund (DHF) annoncerede torsdag, at finalestævnet i mændenes pokalturnering i håndbold, Nordea Cup Final Four, bliver spillet i Gigantium i Aalborg i stedet for Aarhus.
Men måske var DHF lidt for hurtigt på aftrækkeren, da de få timer senere tilbagekaldte pressemeddelelsen med en begrundelse om, at alle detaljer endnu ikke er faldet på plads.
Final Four-stævnet har deltagelse af AG København, Nordsjælland Håndbold, Ajax København og Aalborg Håndbold og spilles den 4.-5. februar.