I livsfare efter masseslagsmål

44-årig indlagt med alvorlige forbrændinger

En 44-årig mand er livsfare og fløjet i helikopter fra Skejby Sygehus til Rigshospitalets Traumecenter med alvorlige forbrændinger.

Politiet fik i første omgang en melding om en færdselsuheld på Peter Fabers Vej i det vestlige Aarhus, hvor en bil skulle været brudt i brand.

- Da vi når frem ligger der en forbrændt person foran bilen, siger vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi, der endnu ikke har overblik over, hvad der er sket.

- Men der har tilsyneladende været nogle grupperinger, som har været oppe at slås, siger vagtchefen, der oplyser, at man ikke har fundet køller eller andre våben i området.

Politiet ved heller ikke, om den 44-årige selv har rodet med en brandbar væske og fået det over sig, eller om andre har kastet væsken på ham.

Vidner oplyser til ekstrabladet.dk, at en større gruppe mennesker kom op at slås, og at der i den forbindelse blev kastet med benzin.

Tre personer er foreløbig anholdt i sagen.

Se mere i søndagens nyhedsudsendelse kl. 19.30.

Læs: Russer overhældt med benzin