I fængsel for smugling af hash
Randers Politi har i hemmelighed optrævlet narko-sag med forbindelse til Hells Angels.
Randers Politi har i dybeste hemmelighed optrævlet endnu en stor sag om narko med relationer til rockermiljøet i Randers. Det skriver Randers Amtsavis.
Onsdag fik den 27-årige Mogens Søndergaard Larsen en dom på tre et halvt års fængsel ved et lukket retsmøde i Randers, og til efteråret skal tre andre i landsretten med udsigt til lange fængselsstraffe, hvis de kendes skyldige.
En af de tre er fuldgyldigt medlem af Hells Angels i Randers, og han er i forvejen tiltalt i den sag, hvor 10 rockere og relaterede er tiltalt for import og salg af amfetamin, kokain og hash for 100 millioner kroner. Den nye sag handler om transport af store mængder hash til Norge.
Mogens Søndergaard Larsen er kendt skyldig i sammen med to andre at have transporteret 500 kilo hash fra Danmark til Norge. De tre andre er tiltalt for at transportere henholdsvis 500 kilo, 1500 kilo og 3000 kilo hash til Norge, skriver Randers Amtsavis.
Se mere i MiddagsMagasinet på TV2 / ØSTJYLLAND kl. 12.00.