VIDEO: Ikoniske julelys bliver tændt

Fredag klokken 19 bliver flere hundredtusinder LED-julelys tændt på stormagasinet Sallings facade

Sådan så Salling ud i 2017, efter julelysene var blevet tændt.

Om en måned skriver vi december i kalenderen, og det betyder, at julelysene så småt er kommet op rundt omkring. Det er de også i Aarhus, og fredag aften bliver Sallings ikoniske julelys tændt.

Det er efterhånden blevet lidt af et tilløbsstykke at se Strøget blive lyst op af flere hundredtusinder LED-pærer fra Sallings facade, og hvert år samles masser af mennesker foran stormagasinet.

Derfor opfordrer Salling også folk til at komme i god tid før klokken 19, hvor julelysene bliver tændt.

Jeg er stor tilhænger af julen og alle de minder, julen bringer med sig. Så jeg glæder mig utroligt meget til at synge julen i gang under de smukke julelys.

Peter A.G., musiker

Efter julelysene er blevet tændt, spiller frontmanden i Gnags, Peter A.G., en kort koncert. Han er manden bag sangen om to mus i en spand med mælk, og han ser frem til at synge julen ind for århusianerne.

- Jeg er stor tilhænger af julen og alle de minder, julen bringer med sig. Så jeg glæder mig utroligt meget til at synge julen i gang under de smukke julelys. Forhåbentlig kommer min kærlighed til julen til at smitte, siger Peter A.G i en pressemeddelelse.

TV2 ØSTJYLLAND sendte live da julelysene blev tændt. Se med her:

 

Fakta om julelysene på Salling

- Det koster 12 kr. i timen at have julelysene tændt
 

- Julelysene er designet af lysfirmaet Sirius, der også er kendt for julebelysningen på Hotel D' Angleterre i København
 

- Det tager to uger at sætte julebelysningen op

 

Fakta: Salling

Juleudstillingen er allerede åbnet

Stormagasinet har dog allerede taget lidt hul på julen. Sallings årlige Lego-juleudstilling er nemlig åbnet. Her kan man blandt andet se Vandtårnet, Den Uendelige Bro, Aarhus Internationale Sejlsportscenter og Aros bygget i Legoklodser.

Læs også Juleudstilling åbnet: Dokk1, Letbanen og Aarhus Ø bygget i klodser

Det er i år fjerde gang, at Salling bruger Legoklodser i deres juleudstilling, som kan opleves fra gågaden i Aarhus. Udover de mange kendte vartegn fra byen, kan man også se både nisser, julemænd og juletræer i Lego.

00:28

VIDEO: På Sallings juleudstilling kan man blandt andet se Letbanen, AROS og Vandtårnet.

Luk video

700.000 LED-lys tændes om en uge

Salling er ikke det eneste sted i Aarhus, der er i fuld gang med oppyntningen til jul. Hele Strøget er nemlig ved at blive udsmykket med det, som ifølge leverandøren Sirius er en af de største og mest imponerende lysdekorationer i Europa.

Strøget bliver oplyst af i alt 700.000 LED-lys til 2,5 millioner kroner. Der vil blandt andet være en stjernehimmel med svævende snebolde og en lysende iglo til at sprede julestemning over byen.

Læs også Ny kæmpe juleudsmykning: - Ingen anden by i Europa med så mange lys

Juleudsmykningen er i år blevet udvidet. Hvor der tidligere har været 6.000 blinkende stjerner, bliver der i år cirka 110.000. 

Tidligere hang lyskæderne med mellemrum på ti centimeter. Nu bliver mellemrummet kun seks centimeter.

På Clemens Torv kommer der blandt andet en lysende iglo.

- De sidder meget tættere, der bliver plads til 150.000 ekstra lys. Derudover sætter vi store snebolde op i samlinger. De er 75 cm til en meter i diameter, fortalte formand for Gadeforeningen Strøget Aarhus Lars Svendsen tidligere på ugen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Aarhusianerne må dog vente en uge med at få det fulde juleshow, for lysene på Strøget bliver først tændt d. 9. november.