Hyldest til psykiater

Premiere i dag på film om Johannes Nielsen, århusiansk psykiater og formand for Gallo.

Den århusianske psykiater Johannes Nielsen bliver hyldet i en portrætfilm, der i dag havde premiere i biografen Øst for Paradis. Filmen, som er instrueret af Stine Korst, fortæller den dokumentariske historie om den i dag 79-årige læge, der i sine 30 års ansættelse på Psykiatrisk Hospital i Risskov var foregangsmand i behandlingen af psykisk syge.

I modsætning til mange kolleger var Johannes Nielsen af den overbevisning, at psykisk syge har bedst af at bruge deres kreative evner. Derfor oprettede han Gallo, som fortsat byder på en bred vifte af tilbud til nuværende og tidligere sindslidende personer.

Se reportagen fra dagens premiere i TV2 / ØSTJYLLAND i aften kl. 19.30.