- Hvis vi dør, har vi støvlerne på

Silkeborg IF bliver ved med at kæmpe, selvom det ser sort ud, lover SIF-direktør

01:32

1 af 2

Silkeborg IF har haft et miserabelt efterår, men er kommet godt i gang her i foråret, og selvom det ser stadig sort ud for klubben, så har de ikke tænkt sig at lægge sig ned for modstanderne i Superligaen.

- Alle os, der har med det at gøre - og måske især spillere og trænere er jo vindere; nogle, der gerne vil skabe resultater, siger direktør Kent Madsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I efteråret meldte Kent Madsen ud, at man grundet de svigtende resultater nu budgetterede med nedrykning. En bemærkning, der ikke gik ubemærket hen:

- Vi gjorde meget ud af at sige, at det er jo ikke, fordi vi lægger os ned sportsligt. Vi vil kæmpe hver eneste gang og forsøge at skaffe et resultat, men det, vi sagde, er, fordi vi er ansvarlige, lyder det fra Kent Madsen, der fortsætter:

- Det er vældig vigtigt, at hvis vi dør, at det bliver med støvlerne på.

Her til aften spiller Silkeborg IF mod FC København på hjemmebane.

Hør Kent Madsen fortælle mere om SIFs sportslige situation i videoen øverst på siden.