Hvem kørte over for rødt?

To bilister kørte sammen i kryds

Foto: Google Maps

To bilister kolliderede lørdag ved 20-tiden i krydset Rådmands Boulevard/Mariagervej i Randers.

En 18-årig mandlig bilist kørte frem for gult lys i krydset for at forsætte nord ad Mariagervej. Her kolliderer han med en 33-årig mandlig bilist, der kører frem for gult i krydset fra Nørre Boulevard. Han ville fortsætte mod vest ad Rådmands Boulevard.

- Begge hævder, at de kørte frem for gult - men det nok ikke helt sandsynligt, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.

Begge bilister slap uskadt fra uheldet.