Hvad betyder Festugens tema?
Same But Different: Direktøren forklarer
På fredag går Aarhus Festuge i luften under temaet Same But Different.
Men hvad betyder det egentlig?
- Det er godt nok et svært spørgsmål, siger Jonas Strandmark, der er studerende, da TV 2 | ØSTJYLLANDS reporter spørger ham.
Årets tema kan være svært at forstå, men spørger man direktøren for Festugen, så handler det om at bygge videre på de tidligere koncepter.
- Vi møder sådan set det samme, men vi møder det på en anden måde. På en sjovere, klogere eller bedre måde, siger Jens Folmer Jepsen, der er direktør for Aarhus Festuge.
Et eksempel på "Same But Different" er en sofa foran domkirken. Det er set før, men i år bliver den anderledes.
- Det, der adskiller den her sofa fra den tidligere, er, at den her kan modelleres på mange måder. Den har ikke kun en måde, den kan se ud på, siger Jens Folmer Jepsen.
Du kan se mere om årets Aarhus Festuge i indslaget øverst på siden.