Hunde kørt ihjel på motorvej

Kvinde fra Rønde ramte løstgående hunde ved Galten

.En 45-årig kvindelig bilist fra Rønde kørte fredag aften to løstgående hunde ihjel, da hun kom kørende på motorvejen ved Galten.

Vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi fortæller til netavisen hsfo.dk, at kvinden kørte 110 km/t, da hundene pludselig befandt sig på kørebanen foran hendes bil.

Kvinden ramte begge hunde. De døde på stedet.

Ifølge vagtchefen var de to labrador-lignende hunde forsynet med navneskilt. Politiet havde dog lørdag formiddag endnu ikke fået kontakt med ejeren af hundene.