Hund stjålet fra parkeringsplads: Hvor er Hector?

En amerikansk træningshund er natten til torsdag blevet stjålet fra en parkeringsplads

Natten til torsdag blev hunden Hector stjålet fra en parkeringsplads. Foto: Privatfoto

Natten til torsdag blev hunden Hector stjålet fra en parkeringsplads. Foto: Privatfoto

Natten til torsdag blev hunden Hector stjålet fra en parkeringsplads. Foto: Privatfoto

1 af 3

Opdatering

Hector er torsdag aften blevet fundet i god behold og er genforenet med sin ejer. Læs mere ved at klikke på linket nedenfor.

Læs også Forsvundne Hector er nu tilbage hos sin ejer i god behold

Torsdag morgen vågnede et hold amerikanere op til noget af et chok.

De er en del af det amerikanske VM-mandskab, der skal deltage i verdensmesterskaberne for schæferhunde i Randers, der begynder den 3. oktober.

Første nat i Danmark foregik på Årslev Kro ved Aarhus.

Hector blev natten til torsdag stjålet fra en bil på en parkeringsplads. I dag er Hector cirka to år. Foto: Privatfoto

Da de tidligt torsdag morgen kom ud til deres bil, var ruderne slået ind, og hunden Hector var væk.

- Klokken seks i morges så vi, at vores bildør stod åben, og der var glas på jorden. Vi vidste, at to af vores hunde var inde i bilen, siger Kelly Hogan til TV2 ØSTJYLLAND. 

03:52

VIDEO: Det var noget af et chok, der ventede en af hunden Hectors ejere, Mark Saccocio, da han tidligt torsdag morgen kom ud til sin lejede bil. Den var parkeret foran Årslev Kro. I løbet af natten brød tyve ind i flere biler og stjal blandt andet hunden Hector. Interviewet er på engelsk.

Luk video

Læs også Narkohunden Pablo stjålet fra låst hundegård

To hunde i bilen

Amerikanerne rejser med tre hunde.

- To af hundene var i bilen, og nu er en af hundene væk. Der var også andre biler på parkeringspladsen, der havde haft indbrud, siger Kelly Hogan.

Selv om der var to hunde i bilen, var det kun Hector, der manglede.

Hector overnattede i et bur i en bil på en parkeringsplads foran Årslev Kro. Torsdag morgen var Hector stjålet. Hunden i det andet bur var der stadigvæk. Amerikanske Mark Saccoccio er en af hundens ejere.

Den anden hund er ok.

- Vi havde dem begge i hundebur. Det ene bur er meget svært at åbne, så det var kun Hector, der var væk, siger Kelly Hogan.

Hector skal ikke deltage i VM for schæferhunde, da den er en belgisk malinois. Dens ejer er figurant, og Hector er med, fordi det er god træning for den. Til at lære at rejse blandt andet.

De schæferhunde, der deltager i det kommende VM, konkurrerer i spor, lydighed og forsvarsarbejde. Dem, der agerer tyve, hedder figuranter.

Læs også Narkohunden Pablo er fortsat forsvundet: Det er uvirkeligt

Urolige og kede af det

Den tredje hund overnattede inde på kroen.

- Vi er meget kede af det og urolige. Vi vil gerne have ham hjem. Han er som et familiemedlem, og vi vil ikke flyve hjem uden ham, siger Kelly Hogan.

Hector er en belgisk malinois og er cirka to år gammel. Hans microchip er 956000009652432.

Læs også Hundehvalp røvet fra østjysk park: Ejeren blev puffet omkuld

Indbrud i flere biler

Østjyllands Politi bekræfter overfor TV2 ØSTJYLLAND, at der er kommet en anmeldelse om en hund, der er blevet stjålet fra en bil på en parkeringsplads.

- Vi fik en anmeldelse klokken 06.03 torsdag morgen om, at der i løbet af natten havde været indbrud i flere biler. Vi ved, at nogen har knust ruderne til flere biler. Der har også været brudt ind i en varevogn og fra den, er der forsvundet en hund, siger Jeanette Løv Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser tyder det på, at tyveriet er begået mellem 02.00 og 04.30.

- Så hvis nogen har set noget mistænkeligt i det tidsrum, vil vi meget gerne høre fra dem på telefon 114, siger Jeanette Løv Rasmussen.

01:47

VIDEO: Michael Johansen ved om nogen, hvordan det er at få stjålet en hund, som man er nært knyttet til. I 2017 fik han stjålet sin hund Pablo hele to gange. Interviewet er fra 11. marts 2017.

Luk video

Trist oplevelse

For arrangøren af VM for schæferhunde er nyheden om den stjålne hund helt forfærdelig.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at den hund kommer tilbage. Det er en rigtig trist oplevelse at få, når man kommer til Danmark, siger Vivi Gilsager til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi ønsker ikke, at det skal ligge over arrangementet, at der bliver stjålet hunde i Danmark.

Vivi Gilsager, arrangør, VM for Schæferhunde

Til VM for schæferhunde i Randers kommer der hunde fra 40 nationer.

- Jeg er bekymret for, om det er organiseret. Det er hunde af høj værdi. Nogle af dem er så godt uddannede, at de er mere end 250.000 kroner værd. Vi ønsker ikke, at det skal ligge over arrangementet, at der bliver stjålet hunde i Danmark. Det er rigtig trist, siger Vivi Gilsager.

Hector bor i New Jersey i USA. Den var i Danmark for at opleve og lære ved VM for schæferhunde. Foto: Privatfoto