Hotel afviser hashmesse

Landets første hashmesse bliver tilsyneladende ikke til noget alligevel. Radisson Blu afviser at lægge lokaler til arrangementet.

Landets første hashmesse skulle ellers foregå til sommer i Scandinavian Congress Center.

- Som det ser ud nu, kommer der ikke til at være nogen messe hos os. Det vil vi slet ikke lægge lokaler til, siger salgschef hos Radisson Blu Casper Bock.

Besøgende på messen ville kunne købe ting til fremstilling af hash og andre euforiserende stoffer. Der ville for eksempel være plantegødning, varmelamper, piber og hashpapir. Men efter, at Radisson Blu blev klar over messens indhold, siger de nej tak til at lægge lokaler til.

- Vi er blevet kontaktet for lang tid siden af en arrangør, der ville lave en messe. Det er klart, at når vi finder ud af, hvad den her messe skal indeholder, så er det jo slet ikke noget vi vil røre ved, siger Casper Bock.

- Jeg synes det er rigtig fornuftigt at sige nej til en hashmesse. Det er et forkert signal at sende at ville lave en messe om et euforiserende stof, der er forbudt, siger det konservative byrådsmedlem i Århus , Marc Perera Christensen og fortsætter:

- Det er vigtigt ikke at opfordre til at indtage euforiserende stoffer, samtidig med at vi bruger en masse energi på at forklare folk, hvor tåbeligt det er at bruge euforiserende stoffer.

Kilde: DR Østjylland