Hostede og ramte en lastbil

36-årig mistede herredømmet over sin bil

Foto: Colourbox

Det var et kraftigt hosteanfald, som søndag aften var skyld i et færdselsuheld på motorvejen ved Randers.

Ifølge Østjyllands Politi kom en 36-årig mand kørende på motorvejen, da han pludselig begyndte at hoste meget kraftigt.

I forbindelse med hosteanfaldet begyndte manden at slingre med bilen og ramte ind i venstre side af kofangeren på en lastbil.

Sammenstøddet betød, at manden mistede herredømmet over sin bil og kørte videre ind i autoværnet. Hverken den 36-årige mand eller lastbilchaufføren kom slemt til skade ved uheldet, oplyser politiet:

- Begge parter er uskadt.

Uheldet skete klokken 19.12 søndag aften.