Horsens vandt første semifinale
Basketholdet Horsens IC vandt i aften over Svendborg Rabbits
Med en sejr over Svendborg Rabbits spillede Horsens IC sig i aftes en kamp tættere på drømmen om en finaleplads til DM.
Holdet bragte sig allerede efter første periode foran med stillingen 23-12 og fortsatte føringen hele kampen igennem.
Horsens IC vandt kampen 89-71 over kaninerne fra Svendborg Rabbits. Kampen var den første af fem semifinalekampe, som skal spilles, inden det afgøres, hvilket af de to hold, der sikrer sig en plads i DM-finalen.
Spillerne fra Horsens mangler nu yderligere to sejre mod Svendborg, inden pladsen er hjemme:
- Fantastisk præstation af de gule, der kører Svendborg over i anden halvleg! SEJR på 89-71 i Forum Horsens - og et KÆMPE skridt tættere på årets DM-finale!, skrev klubben kort efter kampen på sin Facebook-profil.
Det var Marquis Addison, som endnu engang kunne kalde sig topscorer for horsensianerne med 20 point.
I videoen her fra klubbens Facebook-profil kan man opleve, hvordan stemningen var efter aftenens sejr:
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
HIC VINDER 1. SEMIFINALE!!!!Fantastisk præstation af de gule, der kører Svendborg over i anden halvleg! SEJR på 89-71 i Forum Horsens - og et KÆMPE skridt tættere på årets DM-finale! Christian Lindberg spillede sin bedste kamp i sæsonen med 15 point, Addison topscorer med 20 point og Fitzpatrick med 16. Tak for super opbakning og på gensyn mandag aften i Svendborg - og kamp 3 på fredag d. 17. april i Forum Horsens! GULE!!!!
Posted by HIC Basket on 8. april 2015
Her kan du få et overblik over, hvornår de kommende semifinalekampe skal spilles:
- 13. april kl. 19.00: Svendborg Rabbits - Horsens IC
- 17. april kl. 19.00:Horsens IC - Svendborg Rabbits
- 20. april kl. 19.00: Svendborg Rabbits - Horsens IC
- 24. april kl. 19.00: Horsens IC - Svendborg Rabbits