Horsens dropper riddere
Ridderturnering er for dyr, mener Horsens Kommune
30. aug 2011, kl. 07:32
Mere end 30 dage gammel
Den klassiske ridderturnering under middelalderfestivalen i Horsens vender næppe tilbage de kommende år.
Årets middelalderfestival er netop afsluttet. Og traditionen tro blev der undervejs udkæmpet drabelige kampe mellem riddere i Rådhusparken.
Ridderturneringen er dog dyr. Derfor mener kulturchef og formand for festivalens styregruppe Henning Nørbæk , at slagene skal sættes på stand by i de kommende år. Det skriver Horsens Folkeblad.
Årsagen til nedlæggelsen er blandt andet, at tilskuerne har svigtet ridderturneringen de seneste år.